Mens alle har travlt, er der ét sted, hvor det går langsommere end nogensinde. Det er måske ikke så dumt
Tag bilen og kør en tur ud på motorvejen, og du får en helt anden oplevelse end for bare fem eller 10 år siden. Kulturen har ændret sig. Og det kan ses. Også på nogle af de helt vigtige tal.
Der er revolutioner med våben og magt. Og så er der revolutioner, man nærmest ikke opdager, selv om de påvirker stort set alle.
Danmark er lige nu midt i en trafikrevolution, der har vendt op og ned på mange ting. Nærmest måned for måned falder hastigheden på vejene, fordi vi helt frivilligt – uden nogen form for tvang – stadig oftere slipper speederen og træder på bremsen. Det kan både ses og mærkes – og det betyder meget.