Ekspert gør som Instagram for at få sit barn til at læse mere

Ét er at købe en bog til sit barn. Noget helt andet er også at få det til at åbne den og trykke pause på hverdagens utrættelige skærme.

Både forældre og regering har et ønske om, at flere børn får glæde af alt det gode, læsning kan give.

Men læselysten starter et helt andet sted end ved påbud, lyder det fra Sarah Bro Trasmundi, professor og forsker i læsning og læring ved Syddansk Universitet.

»Børns læselyst og motivation hænger sammen, og sidstnævnte skal komme indefra.«

Som forælder bør man derfor spørge sig selv, hvorfor man egentlig ønsker, at ens barn skal læse, tilføjer hun.

Ifølge Trasmundi er svaret, at læsning i høj grad øver at kunne fordybe sig, forestille sig eller tænke kritisk.

Og den verden åbner sig ikke ved påbud om at læse et bestemt antal sider om dagen.

»Bogen skal gøres til en mulighed og ikke til en pligt,« siger hun.

Lige ved hånden

I stedet for at opstille et krav om, hvor længe barnet skal læse, er det bedre at gøre bøgerne tilgængelige.

Lad dem ligge i forskellige rum og i bilen, så de er lige ved hånden. Men undgå at stille en hel stak bøger frem og gøre det til endnu en opgave.

Saml også gerne selv en af bøgerne op en gang imellem.

»Børn kan godt lide at imitere de voksne. Og ligesom vi voksne synes de, at det er sjovest, når det føles som deres egen idé,« siger hun.

Også selve indretningen kan gøre en forskel, mener Ole Smith, arkitekt hos NOAA og ekspert i indretning og ombygning af biblioteker.

Han foreslår for eksempel en billig hylde med en fordybning, så bøgerne kan stå med forsiden fremme.

Bøgerne må også gerne tiltale visuelt.

»Jeg forsøger altid at tænke som Instagram. Vi kan godt lide at se nogle flotte billeder, og børn vælger også ud fra, hvad der ser mest interessant ud,« siger Ole Smith.

Men en flot boghylde hjælper ikke meget, hvis barnet ikke interesserer sig for indholdet.

Derfor er det afgørende, at barnet selv får lov til at følge sine interesser, fastslår Trasmundi.

»Om det er Guinness Rekordbog, manga eller en bog om YouTube, så giv for guds skyld barnet den bog, det viser interesse i. Det vigtige er læseprocessen, og den opstår kun, hvis barnet er motiveret,« siger hun.

Vigtig højtlæsning

Mange børn får også mere ud af bogen, hvis læsningen bliver social.

»Hvis man læser noget sammen, spørger ind og får en samtale i gang om bogen, så har man allerede fået noget af det ud af læsningen, som man gerne vil lære barnet,« siger Trasmundi.

Det gælder ikke mindst højtlæsning, hvor barnet får mulighed for at mærke og tale om karaktererne og deres følelser.

Og så er der selve stedet, hvor man læser, fremhæver Ole Smith.

Det kan være en madras, en hems eller en hængekøje. Gerne med puder og i vindueshøjde, hvis pladsen er til det.

En læsekrog skal frem for alt være hyggelig.

»Hvis barnet kan lide at være et sted, begynder det helt naturligt at tænke: ”Hvad kunne jeg ellers lave her?”. Står der så en flot bog med forsiden fremme om et yndlingsemne, så ligner det pludselig noget,« siger Ole Smith.

Han erkender dog, at bogens evige konkurrent – skærmen – stadig er en mulighed.

Men målet behøver ikke være at skabe et børneværelse, hvor skærmen er forbudt, og bogen er obligatorisk, siger han.

Til gengæld kan man, modsat bøgerne, for eksempel gøre det store gaming-setup mindre tilgængeligt.

»Skrivebordet med alt computergrejet behøver jo ikke være børneværelsets alter,« siger Smith.

Han foreslår i stedet at flytte de store skærme i separate fællesskabsrum, såfremt man har plads til det.

»Det er jo helt forståeligt, hvis det første, man ser på værelset, er en stor og flot computer med alle de rigtige spil, så har man lyst til at tænde den.«