Sygehuslæger svarer igen: Vi får mange henvisninger med fejl og bliver mødt med krav om at prioritere

En blodprøve, der ikke er taget. Et vandladningsskema, som mangler. Eller en patient, som åbenlyst er henvist til den forkerte afdeling – eller slet ikke burde være sendt videre til hospitalet.

Hospitalerne oplever i stigende grad, at de praktiserende læger sender mangelfulde, fejlfyldte eller unødvendige henvisninger, og de praktiserende læger har derfor også selv en del af ansvaret for, at omkring 200.000 patienters henvisninger årligt nu bliver afvist af sygehusene.

Sådan lyder en af pointerne i et fælles debatindlæg, som samtlige afdelingsledere på de kliniske og parakliniske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital har skrevet i kølvandet på de seneste dages kritik af sygehusenes massive afvisninger.

»Nogle henvisninger bliver sendt tilbage, fordi der mangler centrale oplysninger eller undersøgelser. Andre vedrører patienter, som efter en faglig vurdering kan udredes eller behandles bedre i almen praksis,« skriver afdelingslederne, som også advarer politikerne om at ty til et bestemt løsningsforslag.

Cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital og professor på Københavns Universitet Kasper Karmark Iversen er talsperson for de mange læger. Han understreger, at ingen – og slet ikke patienterne – er tjent med de mange afviste henvisninger. Der er brug for en langt bedre kommunikation mellem sygehusene og de praktiserende læger, og samtidig må sygehuslægerne også gribe i egen barm, lyder det:

»Der er ingen tvivl om, at sygehusene skal blive meget bedre til at begrunde, hvorfor de sender en henvisning tilbage til den praktiserende læge, og til at hjælpe med at lægge en videre plan for patienten i stedet for bare at afvise,« siger Kasper Karmark Iversen.

Men en central pointe er ifølge ham, at de praktiserende læger generelt henviser for mange patienter til sygehusene, hvor patienten i virkeligheden ville være bedst tjent med at blive fulgt hos egen læge.

»Banale« problemer

»Når vi sender en henvisning tilbage, handler det jo ikke om, at vi ikke vil se patienten. Det handler om, at vi vil sikre, at patienten får det bedst mulige tilbud. Så en afvist henvisning er ikke nødvendigvis en afvist patient,« siger Kasper Karmark Iversen.

Måske er patientens problem »relativt banalt«, påpeger han.

»Måske kan vi gennemskue, at patienten ikke har brug for højtspecialiseret hjælp på sygehuset, men snarere for at blive fulgt hos egen læge, som kender patienten og familien. Så i stedet for at vi tager patienten ind til en unødvendig undersøgelse med ventetid tilbageviser vi henvisningen fra start – for patientens skyld,« siger Kasper Karmark Iversen.

Men de praktiserende læger anfører, at der ikke henvises flere patienter end tidligere, og at de som læger ikke er blevet dårligere eller mere sjuskede. Når de henviser til jer, er det fordi de ikke selv kan komme videre med en patient eller ikke selv har udstyret til at undersøge patienten. Så hjælper det jo ikke patienten, at I bare sender henvisningen tilbage?

»Afvisninger, hvor vi på sygehuset bare afviser, skal høre fortiden til. Det er klart vores opgave at sikre, at den afvisning, vi laver, er begrundet, handlingsanvisende og hjælper den praktiserende læge videre. Patienterne skal ikke ende i en blindgyde. Men omvendt skal vi jo ikke bare tage dem ind til undersøgelse i et forkert ambulatorium eller tilbyde en behandling, som, vi ved, ikke vil hjælpe,« siger Kasper Karmark Iversen.

Han og sygehuskollegerne advarer derfor mod, at politikerne tyr til at løse problemet ved at forbyde sygehusene at afvise de praktiserende lægers henvisninger.

Ikke til patientens fordel

»Vi er bekymrede, hvis antallet af afvisninger i sig selv gøres til mål for kvalitet. Der er allerede kommet forslag om at bringe andelen ned fra omkring 15 procent til 5 procent inden for to år. Intentionen er god, men det er ikke nødvendigvis til patienternes fordel, og det harmonerer dårligt med, at alle er enige om, at der i de kommende år skal flyttes flere opgaver ud fra sygehusene til almen praksis,« lyder det i skrivelsen fra sygehuslægerne.

Ifølge Kasper Karmark Iversen og hans kolleger er der i stedet brug for mere kommunikation mellem de praktiserende læger og sygehuslægerne. Hans opfordring til de praktiserende læger lyder:

»Skriv til os på vores platform for digital sparring, eller grib knoglen til vores hotlines, før I henviser en patient, som I er i tvivl om.«

Men de praktiserende læger har kun 10-15 minutter til hver patient, og de oplever at hænge i meget lange telefonkøer ind til jer på sygehusene. Så den løsning vil ødelægge hele deres dagsprogram og arbejdsplan?

»Det problem tager vi fuldstændig på os. Hospitalets rolle er at sikre, at der er let tilgængelighed for de praktiserende læger ind til specialisterne inde på hospitalerne,« lyder svaret fra Kasper Karmark Iversen.

Hos de praktiserende lægers organisation, PLO, peger formand Jørgen Skadborg på, at patienterne i dag skal opfylde langt flere skrappe og ultraspecifikke henvisningskriterier for at blive vurderet på sygehuset. Langt fra alle patienter passer ind i de kasser, lyder det.

Samtidig peger PLO på, at eksplosionen i de afviste henvisninger er kommet, efter man i 2018 gik væk fra såkaldt aktivitetsbaseret styring af sygehusene, hvor sygehusene fik betaling for hver patient, de undersøgte, behandlede eller opererede. I dag er sygehusene rammestyret og får groft sagt en fast pose penge til at klare alle opgaver for.

Skyldes eksplosionen i afvisninger især, at I ikke længere har tilstrækkeligt incitament til at tage de henviste patienter ind på sygehusene?

»Det er selvfølgelig en pointe. Men der er samtidig kommet et stort fagligt og politisk fokus på at prioritere sundhedsydelserne, så vi bruger ressourcerne på at se de rigtige patienter.«