Fortsæt til indhold
Indland

Cheminova lukker - efterlader gigantisk milliardregning

Når én af Danmarks mest kendte fabrikker lukker, vil der ligge en regning for forurening, der er så omfattende, at det kan komme til at koste mere end en Storebæltsbro at fjerne kviksølv, bladan, pesticider og andre giftstoffer fra jorden.

Hver gang der de seneste mange årtier er blevet talt om alvorlige forureninger i Danmark, er et bestemt navn konstant dukket op: Cheminova.

Også selv om virksomheden slet ikke hedder Cheminova længere, men derimod FMC Rønland, og er ejet af amerikanske investorer. Næste år lukker virksomheden og efterlader enorme mængder gift i både jorden, sandet og vandet omkring virksomheden. Og desuden en gigantisk regning, der kan få konsekvenser for de lokale busser.