Fortsæt til indhold
Indland

Mørke onlinetendenser får opmærksomhed efter sværdangreb i Sverige. Nu advarer eksperter om misforståelser

Fascinationen af vold går igen i en række nye sager, men forsker peger på centrale forskelle.

Det er på alles læber efter sigtelsen mod tre teenagere for drabsplaner mod en skole i Hadsten:

NVE, nihilistisk voldelig ekstremisme.

Sadistiske og voldsforherligende onlinenetværk med afpresning af børn og unge.

En af de eksperter, der er ude og forklare fænomenet, er Line Nybro Petersen, der er lektor i onlineekstremisme og forsker i de nye grupperinger.

Men da journalister begynder at ringe om sværdangrebet i Sverige og tale om NVE, tøver hun.

Og nu advarer hun imod misforståelser og en forfejlet indsats, hvis vi mudrer det hele sammen.