Børn radikaliseres på nettet. Nu vil SF bruge værktøj, der egentlig er udviklet til noget helt andet
SF vil undersøge, om beskyttelsen mod grooming kan udvides til børn og unge, der manipuleres til kriminalitet og radikalisering.
Manipulation af børn skal ikke nødvendigvis kun være strafbart, når formålet er et seksuelt overgreb.
Det mener SF’s retsordfører og medlem af Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen.