Forældre til død dreng og pige i livsfare sagsøger kommune

I botilbuddets notater fra natten stod der fejlagtigt: ”Lucas har sovet godt i nat”.

Men den toårige dreng Lucas sov ikke. Lucas var død.

Det er efterhånden mange år siden, at drengen, som var født med en hjerneskade og jævnligt var anbragt i aflastningen på det kommunale bosted Heimdal i Slagelse, ikke vågnede op.

Lucas Gildberg Kaiser blev erklæret død 3. februar 2012 klokken 05.41. Dødsårsagen var en lungebetændelse.

Var han blevet tilset i løbet af natten, og var der blevet tilkaldt hjælp, havde han muligvis overlevet.

Nu - efter mere end 14 år - bliver sagen behandlet hos domstolene, når Østre Landsret mandag skal afgøre, hvorvidt Slagelse Kommune er erstatningspligtig.

Da Lucas mistede livet, havde Maigen Juki Butzbach allerede været på bostedet i flere år.

Som femårig blev hun anbragt i aflastning på Heimdal, hvor hun var frem til oktober 2020.

Maigen er født med en kromosomafvigelse og med skæve luftveje, stive lunger og misdannet hjerte samt en meget begrænset nyrefunktion. Hun har ikke noget sprog og er afhængig af andres hjælp.

Men den hjælp, hun fik på Heimdal, var mangelfuld.

Det er slået fast flere gange hos myndighederne - blandt andet efter kontrolbesøg på bostedet. Det kulminerede i februar 2020. Her udviklede pigen en livstruende forstoppelse.

Også Maigens sag skal endevendes, når Østre Landsret sættes mandag formiddag.

Detaljerne fra de to børns ophold på bostedet er opsummeret i det sammenfattende processkrift som Pramming Advokater, der repræsenterer Lucas’ forældre og Maigens mor i sagen, har udarbejdet.

I processkriftet opremses talrige eksempler på situationer, hvor børnene ikke har fået tilstrækkelig hjælp på Heimdal.

Det er forældrenes og advokatfirmaets synspunkt, at børnenes ret til beskyttelse, som følger af bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ikke er opfyldt.

På den baggrund kræver Lucas’ forældre en erstatning på 300.000 kroner, mens Maigens mor forlanger 422.804 kroner. Beløbene skal tilskrives sædvanlig procesrente gældende fra efteråret 2022, lyder erstatningskravet.

Dermed vil kravet samlet set løbe op i over en million kroner.

Slagelse Kommune bærer ifølge sagsøgerne et erstatningsansvar, fordi kommunen dels som myndighed har ansvaret for, at børnenes rettigheder bliver overholdt, og dels som arbejdsgiver har ansvaret for de ansattes fejl og forsømmelser.

Men selv om det er slået fast hos myndighederne, at der er sket fejl på bostedet, mener Slagelse Kommune ikke, at der foreligger et egentligt erstatningsansvar.

Grundlæggende er det kommunens opfattelse, at Menneskerettighedskonventionens bestemmelser er relevante i sagen.

Det er ikke kun Slagelse Kommune, som har modsat sig, at der skulle være en erstatningspligt. Kommunernes Landsforening (KL) er trådt ind i sagen som såkaldt biintervenient til støtte for Slagelse Kommune.

Organisationens deltagelse underbygger, at sagen har principiel karakter.

Det fastslog Retten i Næstved også allerede i sommeren 2023, da domstolen henviste sagen til at skulle begynde ved landsretten, netop på grund af det principielle.

Sagen behandles over tre dage i denne uge, hvorefter den vil blive optaget til dom.

Parterne vil derefter kunne anke til Højesteret.