Fortsæt til indhold
Indland

Norsk ulveekspert om dansk situation: Den var blevet skudt for længst her

Hvis danskere skal sameksistere med ulven i fremtiden, mener norsk forsker, at vi skal trykke på aftrækkeren hurtigere.

I Danmark har vi nu i mere end 10 år kæmpet med at finde ud af, hvordan vi skal håndtere ulvens genindkomst i den danske natur.

Længe har vi diskuteret, om ulven skal reguleres, hvornår en ulv skal ”reguleres” – altså lade livet – og hvordan det i så fald skal ske.

Og når en ung hanulv i Nørre Nebel ikke helt finder mennesker tilpas farlige, så bruger vi gerne et par dage eller mere på at finde ud af, hvad vi skal stille op med den.

Det var aldrig sket i Norge.