Sådan oplever du solformørkelsen på en sikker måde
Solformørkelsen bliver den mest markante i Danmark siden 2015, og udsigten til klart vejr ventes at gøre fænomenet synligt mange steder i landet. Selvom solformørkelsesbriller er udsolgt landet over, findes der stadig enkle og sikre måder at opleve formørkelsen i aften.
Onsdag aften vil solen være delvist dækket af månen. I nogle europæiske lande er der tale om en total solformørkelse, mens omkring 86-88 procent af solen i Danmark vil være dækket afhængigt af, hvor i landet man befinder sig.
Det betyder, at solformørkelsen bliver den kraftigste siden 2015, og vejrforholdene ser ud til at lægge op til, at vejrfænomenet bliver tydeligt at se rundt omkring i Danmark.
Det betyder dog også, at mange butikker nu melder udsolgt af solformørkelsesbriller, som skal beskytte synet, når man overværer solformørkelsen onsdag aften.
Så hvad gør du, hvis du ikke nåede at få fat i et par solformørkelsesbriller, men stadig gerne vil opleve det?