Amira Smajic fortæller om første gang, hun løj for politiet i den gode sags tjeneste: »Jeg har aldrig følt mig mere uren«
Hun lærte at lyve af rockere og spioner, men forstod først hvorfor, da hun sad helt alene tilbage.
Amira Smajic sidder over for sin nabo og spiser og griner, da beskederne begynder at tikke ind fra kildeførerne i NSK: De har fundet tre pistoler under hans søns seng.
Hun inviterede naboen med hjem på middag, så NSK kunne ransage hans hjem i fred, og planen har altså virket.
»Det var godt, at en 12-årig ikke længere sov oven på de pistoler. Men jeg har aldrig følt mig mere uren,« husker Amira Smajic – hvis primære erhvervserfaring ellers består i at lyve.
Som kriminel siden ungdomsårene, og her, for første gang, i en god sags tjeneste for politiet.