På 16 år er der kommet ti procent flere enebørn i Danmark
Hvert ottende barn er i dag uden søskende, viser tal. I 2010 var det lidt over hvert tiende.
Der er flere enebørn på landsplan i dag, end der var for 16 år siden. Helt konkret er hvert ottende barn i 2026 uden søskende.
Det skriver DR på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Der er ifølge tallene tale om cirka ti procent flere børn, der er enebørn i dag end i 2010. Der er dog også færre børn i dag end for ti år siden.
Hvor der i 2010 var tale om hvert tiende barn, er det i år hvert ottende barn.
Forskningsprofessor i demografi ved Rockwool Fonden Peter Fallesen siger til DR, at der er flere årsager til stigningen i enebørn.
Det skyldes blandt andet, at flere kvinder føder deres første barn senere i livet i dag, end de har gjort tidligere.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var i 2025 30,4 år. I 2010 var gennemsnitsalderen 29 år.
Derefter kan det være svært at blive gravid igen, hvorfor flere børn kommer til verden med fertilitetsbehandling.
- Fertilitetsbehandling kan være hårdt mentalt og fysisk, så der er en gruppe, der stopper efter ét barn. Indtil for nylig kostede det også penge at få hjælp til barn nummer to, siger han til mediet.
Den nye regering har lagt op til, at alle skal kunne få gratis fertilitetshjælp til så mange børn, som de ønsker sig.
Det tilbud vil, hvis det vedtages, bygge oven på nye regler fra 2024. De gør det muligt at få seks gratis forsøg til barn nummer et og to, hvis der ifølge lægerne er en rimelig chance for, at behandlingen lykkes.
Professor Peter Fallesen påpeger også over for DR, at succesraten med fertilitetsbehandling er steget, samtidig med at indvandring gør befolkningen større.
Derfor tror han ikke nødvendigvis, at befolkningen skrumper på grund af det stigende antal enebørn.
De fleste børn i 2026 har enten en bror eller en søster, viser tallene fra Danmarks Statik. Det gælder lidt over halvdelen. Dernæst kommer børn med to søskende.
RITZAU