»Nogle gange bliver jeg spurgt, hvorfor én eller to ikke er nok«

Det er, når solen bliver sort, og jorden omkring hende bliver mørk, at hun mærker det.

Graderne falder, pludselig føler hun sig lille, og alt andet bliver sekundært.

Nogle gange triller en tåre ned ad hendes kind.

Og så er det overstået. Lyset vender tilbage, og få minutter efter er planterne igen malet grønne, og himlen blå.

Det er dét, Janaki Lund Jensen jagter.

Solformørkelsen.

Så vidt hun ved, er hun den i Danmark, der har set flest af dem.

Siden 1995 har hun rejst ud i verden og oplevet 23 af slagsen, for den totale solformørkelse – hvor hele solen er dækket af månen i op til flere minutter – kan ikke opleves i Danmark. I hvert fald ikke i de seneste mange år og de kommende mange år.

Men i august i år kan du komme tæt på.

En sjælden oplevelse

Om aftenen den 12. august vil man fra Danmark kunne se over 80 pct. af solen forsvinde bag månen.

Set fra et tyndt bælte rundt om jordkloden vil månen her dække totalt for solen. Jo længere væk man kommer fra bæltet, desto mindre dækkes solen, siger Peter Laursen.

Han er astrofysiker på Niels Bohr Instituttet og forklarer, at månen i gennemsnit skygger for solen mindst to gange om året.

Men der er alligevel noget særligt ved denne solformørkelse.

»Sidst, en dansk solformørkelse var så kraftig, var i 2015. Det er en sjælden oplevelse,« siger Peter Laursen.

Selvom denne gang er særlig, er over 80 pct. ikke nok for den 57-årige Janaki Lund Jensen.

Derfor rejser hun til Spanien med sin mand og deres datter for at opleve en total solformørkelse.

»Vi er heldige, at det bare er Spanien. Jeg har før betalt 55.000 kr. for at rejse til den anden side af jorden for at se en solformørkelse, og så var der overskyet.«

Intet er garanteret på forhånd

Da jeg beder Janaki Lund Jensen fortælle om sig selv, taler hun i 13 minutter og 10 sekunder uden pause om solformørkelser. Også lidt om sig selv.

Hendes interesse stråler gennem telefonen.

Hun nævner, at hun er adopteret til Danmark fra Indien, og at hun som barn rejste meget med sine forældre fra hjemmet i Glumsø på Sjælland. Når hun ikke kunne sove på rejserne, løftede hendes far hende op på sin arm, og så stod de sådan udenfor og så på stjerner sammen.

I 1995 blev hun for alvor grebet af astronomi, og siden har hun rejst verden tynd for de minutters eufori, som solformørkelsen giver hende.

Det var på sådan en rejse, at hun mødte sin mand. Sammen har de to rejst ud i verden for at jagte himmelfænomenet, og siden datteren kom til for syv år siden, har hun også været med.

Det spændende ved solformørkelser er, at intet er garanteret på forhånd, siger hun.

»Det svarer til, at du ser fodbold i kampens sidste minutter og er helt oppe at køre, for du ved ikke, hvem der vinder. Alt skal gå op i en højere enhed.«

Så snart en rejse er færdig, planlægger hun den næste. Hun skønner, at hun har brugt op mod 1 mio. kr. på at rejse efter solformørkelser.

»Nogle gange bliver jeg spurgt, hvorfor én eller to ikke er nok. Men det er det ikke, for de er meget forskellige fra hinanden, og du ved aldrig, hvordan den næste bliver,« siger hun.

»Hvis du vidste, at en fodboldkamp altid endte 2-1, ville det formentlig ikke være særlig interessant. Men sådan er det ikke.«