Vest for Storebælt oplever Kamma ensomhed – det er hun langt fra ene om
Unge kvinder er gode til at have tætte og nære relationer, får vi fortalt. Alligevel føler hver femte sig ensom. Hvorfor føler de unge kvinder sig så alene?
Sofie Barbesgaards øjne er brune og matte, som om der er et gardin for det lys, der skulle skinne igennem dem.
Inde bagved kan du akkurat ane et glimt af de tanker, der svømmer rundt i hovedet, når hun er alene, og følelsen overmander hende. Hun sidder i sofaen i lejligheden på Østerbro i København. Mor har aftenvagt på sygehuset.