Cyklistforbundet: »117 regler og fartgrænser« gør ikke cykelstien sikker – det gør cyklisterne
Debatten om fartgrænser på cykelstien ruller. Nogle mener, at de er nøglen til tryghed, andre, at de umuligt kan håndhæves. Cyklistforbundet mener, at tryghed på hjul starter et andet sted – og ved at følge tre konkrete råd kan du bidrage.
Cykelfamilien på de danske stier har vokseværk. Både racere, dagligdagscykler og dem med el og lad deler nu asfalten.
Alle har forskellige formål og hastigheder – og dét skaber trængsel og utryghed, mener forperson for Cyklistforbundet Jens Peter Hansen.
I takt med vokseværket er en gammel debat blusset op på ny.