Arbejdspligt omfatter færre end forventet

Da arbejdspligten i 2023 blev vedtaget af den daværende SVM-regering, var forventningen, at op mod 22.000 kontanthjælpsmodtagere ville blive omfattet.

Nye tal viser imidlertid, at antallet foreløbig udgør omkring en tredjedel af det.

I april 2026 var 7.285 borgere i arbejdspligt, som blev indført for at få flere – særligt ikkevestlige kvinder på offentlig forsørgelse – ind på arbejdsmarkedet.

Det viser nye tal fra Jobindsats, som Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder ordningen en succes.

»Jeg er rigtig glad for, at arbejdspligten er kommet godt fra start, og at kommunerne har taget opgaven på sig. Der er mennesker, som – for nogles vedkommende – har været nærmest passive i årevis på den midlertidige kontanthjælp, men nu har fået en mere aktiv uge. Deres børn ser, at de kommer afsted om morgenen,« siger hun.

Arbejdspligten gælder kontanthjælpsmodtagere, som ikke opfylder krav om længerevarende ophold og beskæftigelse i Danmark.

Kommunerne skal sammensætte en individuel indsats, som bl.a. kan bestå af nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob.

Hvis en borger har fravær uden rimelig grund, kan det få betydning for kontanthjælpen. Med arbejdspligten kan ledige sættes til at udføre nyttearbejde i 37 timer om ugen for at få kontanthjælp.

Ministeren peger på den høje beskæftigelse som forklaring på, at ordningen omfatter færre borgere end oprindeligt ventet.

»Vi har set en historisk høj beskæftigelse i de senere år. Vi har aldrig haft så mange mennesker i arbejde, og nogle af dem kommer faktisk fra den her gruppe,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Da aftalen om arbejdspligt blev indgået, lød skønnet, at omkring 22.000 personer ville blive omfattet, når ordningen var indfaset. Forskningschef i arbejdsmarked ved Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt fremhæver, at man har sænket forventningerne til 13.000 på grund af en generelt god økonomi i samfundet.

»Det skyldes ikke, at flere er blevet fritaget, da ministeriet selv regnede med en del. Jeg vurderer derfor, at det fortsat skyldes de gunstige konjunkturer,« siger han i en skriftlig kommentar.

De nye tal viser også, at 5.905 af de 7.285 borgere – svarende til 81 pct. – havde fået en beskæftigelsesrettet indsats.

Blandt dem havde hver femte ordinære løntimer på arbejdsmarkedet.

»Der er en gruppe, som ikke har haft fodfæste på arbejdsmarkedet i måske 10-15 år. For nogles vedkommende er det en kæmpe succes, at hver femte faktisk har haft ordinære løntimer.

Hvis du kommer ud på en arbejdsplads, og de så faktisk har brug for ordinære medarbejdere, og at du så byder ind på det, og at du kan bruges, så er det på alle måder en stor succes,« siger ministeren.

Da arbejdspligten blev præsenteret i 2023, kritiserede HK Danmark ordningen. Nuværende forbundsformand Mads Samsing kaldte den dengang »mere stram udlændingepolitik end god beskæftigelsespolitik«.

Han advarede om, at kommunerne kunne ende med at sætte borgere til at udføre opgaver, som burde være ordinære overenskomstdækkede job.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en opdateret kommentar fra HK Danmark inden deadline.

Tallene fra Jobindsats viser også store forskelle mellem kommunerne.

I 37 kommuner havde mellem 60 og 80 pct. af borgerne i arbejdspligt fået en beskæftigelsesrettet indsats i april, mens andelen i tre kommuner var under 50 pct.

Det kan ifølge Jacob Nielsen Arendt dække over, at reformen blev implementeret samtidig med en stor beskæftigelsesreform, og at nogle kommuner er små.