Otte hunde døde i politiets varetægt. Da 10 andre blev løsladt, døde 9 af dem inden for få døgn
Erstatningskrav og politianmeldelser for vanrøgt af 18 hunde er på vej mod blandt andet Østjyllands Politi.
Det skulle være en glædens dag.
Ti hunde havde været i politiets varetægt i 26 måneder, men var endelig blevet frifundet for at være ulovlige hunde.
Nu skulle de ud i friheden.
Jurastuderende Amaja Loncarevic glædede sig til at tage imod hundene.
Hun hjælper via Bully Care Union hundeejere i politisager og havde sammen med hundeejerens advokat vundet en stor sejr.
Det var lykkedes at overbevise Rigspolitiet om, at det tog fejl, når det fastholdt, at hundene skulle aflives, fordi de var af ulovlig race.
Da politiet for mere end to år siden tvangsfjernede hundene, var der 18.
Otte døde i politiets varetægt.
Kun ti hunde overlevede og blev mandag den 22. juni udleveret til ejeren foran politistationen i Randers.
Amaja Loncarevic hjalp med at bære hundene, som ankom i Falck-biler, over i en transporter.
Hundene var ifølge Amaja Loncarevic skræmte, stressede og varme.
Syv minutter efter at være kørt fra politistationen kollapsede en af hundene.
Den kunne ikke trække vejret, og tungen var blå.
Hunden blev i hast båret over i Amaja Loncarevics bil, som ræsede mod det nærmeste dyrehospital.
I bilen stoppede hunden med at trække vejret. Amaja Loncarevic og en hjælper gav hjertemassage.
Det lykkedes dem at genoplive hunden, men kort efter døde den i hjælperens arme.
Inden de nåede frem til dyrehospitalet, havde chaufføren i transporteren ringet og fortalt, at flere hunde var begyndt at kollapse.
Transporteren med ni hunde satte kursen mod dyrehospitalet, mens to dyrlæger fra dyrehospitalet kørte den i møde.
De mødtes på en afkørsel til E45, hvor hundene i grøftekanten fik førstehjælp og drop med væske.
Samtidig kørte Amaja Loncarevic og hendes hjælper ad to omgange hunde fra afkørslen til dyrehospitalet.
Personalet kæmpede for at redde hundene, men de døde en efter en.
Nogle fik en sprøjte for at gøre en ende på deres lidelser.
Seks timer senere var kun tre hunde i live.
Efter to dage levede kun én hund.
Ni af ti hunde var døde.
Foruden de otte, som var døde i politiets varetægt.
Kun én af i alt 18 hunde var i live.
»Jeg var i chok. Det var hjerteskærende at se hundene give op. Det er den værste hundesag, som jeg har oplevet nogensinde,« siger Amaja Loncarevic.
Det er en måned siden, at det skete, og oplevelsen sidder stadig dybt i hende.
»Jeg er normalt ret hårdfør og har ladet som om, jeg godt kunne tåle det her. Men hver gang jeg har skullet fortælle om det, er jeg brudt ud i gråd. Det har traumatiseret mig. Jeg er stadig i en form for choktilstand, det må jeg nok erkende. Jeg har det ad helvede til. Jeg prøver at følge med på studiet, men det har slået mig ud.«
Hun giver dog ikke op.
Hun vil sørge for, at sagen får konsekvenser for de ansvarlige, ligesom hun vil bruge den som et blandt mange eksempler på de vidtrækkende konsekvenser, som hundeloven og forbuddet mod 13 racer har for hundeejere og deres hunde. Loven bør laves om, mener hun og mange andre.
Sagen skriver sig ind i en skarp kritik, der har været rejst i Jyllands-Posten de seneste måneder.
Den kommer fra eksperter, hundeforeninger, hundefolk, hundeejere og Det Dyreetiske Råd og går kort sagt på, at hundeejere ingen retssikkerhed har, med den vidtrækkende konsekvens at hundredvis, måske tusindvis, af hunde er blevet aflivet, selv om de er lovlige. Alene fordi politiet på grund af hundens udseende har vurderet, at den ligner en ulovlig hund.
Det er ifølge loven tilstrækkeligt til, at politiet kan beslutte, at hunden skal aflives.
Aflivning kan kun forhindres, hvis ejeren dokumenterer, at hunden er lovlig. Det kan f.eks. ske med en stambog, som to tredjedele af ejerne ikke har, da de har blandingshunde, eller med en dna-test.
Amaja Loncarevic er i gang med at søge aktindsigt i sagen hos myndighederne. Når sagen er fuldt belyst, herunder med dyrehospitalets beskrivelse af dødsårsagen for hver enkelt hund, forventer hun at rejse et erstatningskrav mod i hvert fald Østjyllands Politi og den eller de hundepensioner, hvor hundene var anbragt i mere end to år.
Hun forventer samtidig at politianmelde Østjyllands Politi, embedsdyrlæger og en eller flere hundepensioner for vanrøgt af hundene.
»Hundene er efter min vurdering ikke blevet passet og behandlet forsvarligt, mens de var i politiets varetægt. Der er tale om misrøgt af hundene, ikke blot mistrivsel. Ansvaret for det har primært Østjyllands Politi. Det var også Østjyllands Politis ansvar at vurdere, om hundene kunne transporteres forsvarligt, da de blev frigivet. Vi kender jo ikke hundenes tilstand, for vi må ikke få noget at vide.«
Ud over at fortælle Jyllands-Posten om forløbet, har Amaja Loncarevic beskrevet det på Facebook, herunder hvordan hun oplevede hundenes tilstand.
Alle hunde havde behov for omfattende kirurgisk tandbehandling, nogle havde helt mistet deres tandsæt. Flere af hundene havde væske og blod i lungerne. Flere havde hjertemislyde, markant hudbetændelse, liggesår, potesvamp, ubehandlet allergi, øjenbetændelse og indgroede negle. Flere led af muskelatrofi, ubehandlede problemer i bevægeapparatet og ufrivillig vandladning. En hund havde gået alt for længe med ubehandlede hudproblemer og havde mistet al pels i ansigtet, på benene, halen og maven, og huden var så fortykket, at den sprak, mens benene var næsten samme bredde som poterne, lød det i opslaget.
Hundene havde taget voldsomt på i forhold til, da en dyrlæge undersøgte dem kun to måneder tidligere. Dengang var nogle af hundene let til meget undervægtige, nogle havde sår og tryksår og hudproblemer. En hund var »i dårlig stand med alvorlige behandlingskrævende hudproblemer,« skrev dyrlægen i en veterinærfaglig udtalelse, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.
I kommentarfeltet til opslaget på Facebook er læserne i oprør over den beskrevne behandling af hundene, mens de var i politiets varetægt, og forløbet i timerne efter, at hundene blev frigivet.
Charlotte Andersson har i 16 år været formand for Foreningen Fair Dog, som arbejder med hundelovssager og for en afskaffelse af forbudslisten. Hun ser sagen som del af et mønster.
»Vi har mange gange gennem årene dokumenteret van- og misrøgt af hunde, mens de er anbragt i en pension. Vi har skrevet til ministre og politikerne i Folketinget. Men der er intet sket. Det er bare blevet værre og værre med årene,« siger hun. Jyllands-Posten har set nogle af henvendelserne, som går mange år tilbage.
Charlotte Andersson har set lignende sager tidligere.
»Ja, det har jeg desværre. Vi har kendskab til 16 hunde mere, som har mistet livet i myndighedernes varetægt. En af sagerne var med 11 hunde. Men denne sag med de 18 hunde er fuldstændig horribel.«
Det var varmt den dag, hundene blev løsladt. Dagen markerede faktisk starten på en historisk hedebølge, og det fremgår af regningen fra dyrehospitalet, at hundene døde af hedeslag.
Men var der en bagvedliggende årsag? Det går Amaja Loncarevic og venter svar på fra dyrehospitalet.
Selv mener hun, at hundene var i så dårlig stand, da de blev udleveret, at de ikke kunne modstå den stress og varme, de havde været udsat for.
Ejeren af hundene er en rumænsk kvinde, som befandt sig i Danmark, da politiet tvangsfjernede dem 9. april 2024.
Politiet mente, at hundene lignede en american pitbull terrier og derfor skulle aflives, medmindre ejeren kunne bevise, at de var lovlige.
Ejeren sagde, at der var tale om en helt anden race, nemlig american bully, som er lovlig i Danmark. Hun fremlagde sundhedsbøger og pas for alle hundene, stambog for en af hundene og dyrlægeregninger for to af hundene.
Allerede 24. april 2024 afgjorde Østjyllands Politi, at hundene skulle aflives, da ejeren ikke havde bevist, at de var lovlige.
Ejeren klagede til Rigspolitiet og fik på politiets foranledning foretaget en dna-test af hundene.
Østjyllands Politi bad Københavns Universitet om at tage sig af opgaven. KU bruger en test fra den amerikanske testproducent Wisdom Panel.
Den er omstridt og kritiseret af eksperter, men viste, at hundene var ulovlige.
Da ejeren af hundene modtog afgørelsen, skrev hun fra Rumænien, hvor hun nu opholdt sig, til politiet:
»Please, don’t kill my dogs, they all are my kids.«
Rigspolitiet stadfæstede afgørelsen om aflivning 19. august 2024. En hund var bidt ihjel under pensionsopholdet, så afgørelsen vedrørte 17 hunde.
Ejeren gav imidlertid ikke op. Hun satte en advokat på sagen og trak Rigspolitiet i retten med krav om, at det skulle anerkende, at hundene var lovlige.
De krævede samtidig, at der blev foretaget en ny dna-test af hundene hos en anden testproducent end Wisdom Panel, nemlig Embark.
Det var der særlig én god grund til.
Embark-testen er i stand til at identificere en american bully – det kan Wisdom Panel-testen ikke.
Sat på spidsen: Den ene test kan frifinde hundene, den anden kan ikke.
Rigspolitiet og statens advokat, Kammeradvokaten, modsatte sig i juni 2025 kravet om dna-test hos Embark med henvisning til, at der allerede var foretaget en dna-test hos Københavns Universitet.
»Overflødig bevisførsel,« kaldte Kammeradvokaten kravet.
Senere ændrede Rigspolitiet og Kammeradvokaten holdning, så en Embark-test kunne foretages.
Knap et år senere udtog en dyrlæge spytprøver på de ti hunde til brug for dna-testen. Samtidig foretog dyrlægen en kort, overfladisk helbredsscreening af hver af de ti hunde.
Dna-testen viste, at der var tale om american bully-hunde. Altså lovlige hunde.
Alligevel fastholdt Rigspolitiet og Kammeradvokaten, at hundene var ulovlige. De henviste særligt til testen fra Wisdom Panel, som fastslog, at hundene var ulovlige.
Dette til trods for, at Rigspolitiet på dette tidspunkt var fuldt ud bekendt med kritik af netop denne testudbyder, fordi testen giver misvisende resultater i sager om blandt andet american bully.
Det skyldes, at Wisdom Panels database ikke har en dna-profil på american bully. American bully er slet ikke med i firmaets database. Det betyder, at en søgning med en spytprøve fra en american bully ikke vil finde et match i databasen. Derfor leder systemet efter den næstbedste løsning, som oftest viser sig at være en eller flere ulovlige racer.
Jyllands-Posten har tidligere beskrevet problemstillingen med dette eksempel:
Hvor ligger Rundetårn?
Databasen har tre valgmuligheder: Viborg, Odense eller Roskilde.
Da København ikke er i databasen, falder valget på Roskilde, fordi den ligger tættest på København.
I et svar til Kammeradvokaten gjorde hundeejerens advokat opmærksom på problemstillingen og nævnte samtidig to konkrete sager, hvor Rigspolitiet havde lagt afgørende vægt på resultatet af en Embark-test. I begge sager viste det, at der var tale om racen american bully, hvorfor hundene blev frikendt.
Advokaten kaldte det »særdeles påfaldende, at Rigspolitiet i nærværende sag pludselig forsøger at underkende præcis den samme type dokumentation, som myndigheden selv har lagt afgørende vægt på i andre sager«.
Advokaten henviste desuden til en sagkyndig udtalelse, som Michael Møller Hansen, professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet og forsker i genetik hos dyr, havde udarbejdet til retten i sagen fra Randers.
Her fastslår professoren, at når en race ikke er med i en testproducents database, kan »racen i sagens natur ikke identificere den rigtige race«.
Michael Møller Hansen skar det ud i pap:
»Det kan måske bedst sammenlignes med, at man til en folkeafstemning, hvor man skal stemme ”ja” eller ”nej” til et forslag, får udleveret en stemmeseddel, hvor man kun kan stemme ”nej”.«
Ejerens advokat beskyldte Rigspolitiet for at operere med forskellige standarder i ens sager og kaldte etatens adfærd i den aktuelle sag for at være »et efterfølgende forsøg på at redde en allerede forfejlet afgørelse«.
Han fastslog, at Rigspolitiet er i besiddelse af oplysninger, der »underminerer« Wisdom Panel-testens anvendelighed i den aktuelle sag, »men forsøger alligevel at tillægge testen afgørende vægt«.
»Dette er ikke udtryk for objektiv bevisvurdering. Det er et desperat forsøg på at fastholde et på forhånd ønsket resultat,« skrev advokaten.
Efter en tænkepause gav Rigspolitiet og Kammeradvokaten op. De stoppede retssagen. Rigspolitiet ville selv afgøre sagen, da der var kommet nye oplysninger frem, lød det.
Kort efter frifandt Rigspolitiet hundene for at være ulovlige.
Amaja Loncarevic står tilbage med en dyrlægeregning på omkring 80.000 kr., fordi ejeren lod Bully Care Union overtage hundene. Amaja Loncarevic frygtede, at hundene var i en særlig dårlig stand og ikke ville kunne klare en rejse helt til Rumænien.
Dertil kommer en millionregning for hundenes pensionsophold i mere end to år. Den hænger ejeren indtil videre på.
»Jeg vil tro, regningen vil løbe op i omkring 2,5 mio. kr.,« siger Amaja Loncarevic.
Det begyndte med 18 hunde.
Otte døde i politiets varetægt, og af de ti, som blev frigivet, døde ni.
Kun én hund er i live. Hjørdis.
Men Hjørdis har det skidt, rigtig skidt, så hun må formentlig aflives, erkender Amaja Loncarevic.
Sker det, vil ingen af de 18 hunde have overlevet sagen, hvor politiet fejlagtigt stemplede dem som ulovlige.
Det var meningen, at den frivilligt drevne dyreværnsorganisation GenbrugsMastiff skulle have modtaget de ti hunde. Det var en transporter med trailer fra organisationen, der kørte hundene til dyrehospitalet.
Jyllands-Posten har stillet en række spørgsmål til Østjyllands Politi, herunder forelagt Amaja Loncarevics kritik af blandt andet misrøgt af hundene.
Politiet skriver, at hundene den 22. juni »blev transporteret under forsvarlige forhold og bl.a. tilbudt vand og mad undervejs«.
Hundene har været anbragt på forskellige hundepensioner »med de fornødne tilladelser fra Fødevarestyrelsen«, som har ført tilsyn i perioden, hvor hundene har været anbragt, skriver politiet.
Politiet bekræfter, at flere af de 18 anbragte hunde døde undervejs – »herunder flere, som blev aflivet efter løbende vurderinger fra en dyrlæge«.
Jyllands-Posten har ligeledes stillet en række spørgsmål til Rigspolitiet, herunder forelagt Amaja Loncarevics kritik.
Rigspolitiets svar er mest en beskrivelse af loven og princippet om omvendt bevisbyrde samt sagens forløb.
Rigspolitiet nævner, at det rådfører sig med Københavns Universitet om validiteten af nye testudbydere, og at Embark »først fra sommeren 2025 udbød dna-tests for hunderacen american bully«.
Men ifølge Amaja Loncarevic er der også inden 2025 foretaget Embark-test i sager, hvor ejeren forsøger at bevise, at hunden er american bully.
»Jeg har selv haft sager, hvor der er foretaget en Embark-test i 2019 og 2023. Hvis man i den aktuelle sag havde valgt Embark-testen i 2024 i stedet for Wisdom Panel-testen, ville de 18 hunde have været frikendt allerede dengang og i live i dag.«
I hundesagerne kender kun politiet identiteten på de pensioner, hvor hundene er anbragt, mens sagen verserer. Af den grund har det ikke været muligt at forelægge kritikken for pensionerne.
Ministeren for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) sagde 1. juli til Jyllands-Posten, at han på baggrund af kritikken vil kontakte Det Dyreetiske Råd for at drøfte dets bekymringer og forslag til ændringer af hundeloven og måden, den håndhæves på.