Nye kemikalier finder vej til drikkevandet

Et utal af stoffer svømmer rundt i de dyrebare dråber, der kommer ud af vandhanen.

Og som årene går, vil der sandsynligvis kun dukke endnu flere op.

Ved hjælp af nye analysemetoder har forskere fra Danmarks Tekniske Universitet fundet frem til tusindvis af kemikalier i drikkevandet.

Størstedelen af stofferne kan forskerne endnu ikke sætte navne på.

Det fortæller lektor Martin Hansen, der står i spidsen for forskningsprojektet, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

»Der er et kæmpestort mørketal i vores data. I 99 pct. af vores data kan vi ikke rigtig sige, hvilke stoffer der er tale om endnu,« siger han.

Martin Hansen og hans kolleger har fundet menneskeskabte kemikalier i samtlige af de 81 grundvandsboringer, de har undersøgt sammen med Miljøstyrelsen.

I samarbejde med drikkevandsforsyningerne fandt de også stofferne på vandværker og i almindelige husholdningers drikkevand.

Blandt de kemikalier, det er muligt at identificere, er der fundet nye PFAS-evighedsstoffer, rester fra sprøjtegifte og rester fra lægemidler.

Koncentrationerne er så små, at der ikke er nogen umiddelbar grund til at være bekymret for at skænke sig et glas fra vandhanen.

»Men jeg synes da, at vi godt kan bevare en bekymring over, at der er så mange forskellige stoffer, der ryger ud til husholdningerne,« siger Martin Hansen.

Han peger på, at f.eks. medicin og pesticider er udviklet til at have en biologisk effekt. Forskerne har desuden set en mulig uforudset hormonforstyrrende sideeffekt i nogle af husholdningernes vandprøver.

»Det er uhyre lave koncentrationer, og vi kender ikke rigtig til, hvilken effekt det har, at man bliver udsat for så mange forskellige stoffer i meget, meget lave koncentrationer gennem årtier,« siger forskeren.

Martin Hansen forventer, at listen over menneskeskabte kemikalier i drikkevandet vil blive længere de kommende år.

»Det vil være min antagelse, at når vi og andre dykker dybere ned i de nuværende data og udvikler bedre analysemetoder, vil vi finde langt flere stoffer.«

Han forklarer, at det kan tage alt fra mellem en uge og hundredvis af år for et kemikalie at sive ned gennem jorden til grundvandet.

»Det er en stor miljøcyklus, vi oplever, hvor alle de kemikalier, vi bruger i landbruget, industrien og derhjemme, kommer tilbage til os, hvis ikke vi får dem fjernet, opsamlet og oprenset,« siger Martin Hansen.

I interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, Danva, kommer det ikke bag på direktør Carl-Emil Larsen, at drikkevandet rummer et væld af kemikalier, man endnu ikke kan sætte navn på.

»For mig er det en gammel nyhed, men det er da ubehageligt, at der er stoffer i vandet, man ikke kender. Derfor er vi også selv i gang med at få stablet et videnscenter på benene med støtte fra staten,« siger han.

Direktøren glæder sig til at se resultaterne af DTU’s forskningsprojekt.

»Fordi det kan hjælpe os med at gøre det, der er nødvendigt for at nedbringe risikoen,« lyder det fra Carl-Emil Larsen.

»Vi mener ikke, det er nok, at man beskytter grundvandet nu. Mange steder vil man være nødt til at rense vandet i en periode på mellem 10 og 20 år, afhængigt af hvad det er for nogle stoffer, der er tale om,« uddyber han.

Samme melding kommer fra Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i EWII, som driver landets største privatejede drikkevandsselskab.

»Viden er første forudsætning for, at vi kan gøre noget ved det. Derfor er det virkelig godt, at forskerne laver det her arbejde,« siger han.

Beskyttelse af drikkevandet er et af punkterne i den nye regerings politiske grundlag. Først og fremmest vil regeringen indføre et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder. Den vil også sænke grænseværdien for nitrat.

Direktør i Danva Carl-Emil Larsen vender tommelfingeren opad over for tiltagene:

»Jeg skal se noget lovgivning og se tingene blive implementeret, før jeg tør glæde mig over det, men vi har aldrig været så langt, som vi er nu,« siger han.