Claus Meyer er pikeret: Det nytter ikke med mere information. Der skal noget andet til

Næsten ingen danskere spiser efter Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Vi spiser for få grøntsager, og trods gentagne undersøgelser, rapporter og løftede pegefingre fra myndighederne er kødet stadig solidt placeret på middagstallerkenerne.

Ifølge Claus Meyer, madentreprenør og en af landets mest kendte kokke, tyder meget på, at kostrådene ikke har nogen som helst effekt.

»De fiser ind ad det ene øre og ud ad det andet,« siger han.

Claus Meyer reagerer, efter at endnu en rapport fra DTU Fødevareinstituttet torsdag kom med nedslående nyt om danskernes madvaner.

I gennemsnit spiser danskerne 805 gram kød om ugen. Det er over dobbelt så meget som anbefalingen i Fødevarestyrelsens officielle kostråd, der lyder på maksimalt 350 gram kød om ugen.

Da de første resultater fra DTU’s undersøgelse landede i februar, kom det frem, at der ikke var en eneste af de knap 4.000 deltagende danskere i undersøgelsen, der levede op til kostrådene.

Det naturlige spørgsmål er derfor, om det er danskerne eller kostrådene, der er noget galt med.

Ifølge Claus Meyer er ingen af delene tilfældet.

»Danskerne gør det, de er vant til. Det, de har lært, og som er nemmest. I store træk spiser vi derhjemme, som vi har gjort i de seneste 50-60 år. Jeg ville aldrig tænke, at der er noget galt med danskerne. Der er nogle afhængighedsskabende mekanismer i vores forhold til kød; det handler både om smagsstoffer og identitet. Og så har dansk landbrug historisk investeret enorme summer i at skabe et robust hjemmemarked for de animalske fødevarer. Så det sidste, der er brug for, er at skælde ud på den enkelte dansker. Det er heller ikke landmandens skyld.«

Forældet forestilling

Men på den anden side er der heller ikke noget galt med kostrådene, mener Claus Meyer.

»Der er evidens for dem, og de flugter både med kostrådene i andre nordiske lande og Eatlancets internationale anbefalinger,« siger han og fortsætter:

»Når vi nu har evidens for, at det — ud over tabet af livskvalitet — koster samfundet 20-30 mia. kr. om året, at vi ikke spiser tættere på kostrådene, er det forstemmende, at både Christiansborg og landets myndigheder hænger fast i den forældede forestilling, at mere information, flere pjecer, rapporter og pressemeddelelser er det, som får folk til at skære ned på kødet. Det forholder sig præcist omvendt: Det er, når folk agerer — gerne sammen med andre — og lykkes med det, at de får appetit på mere viden.«

Hvad skal myndighederne gøre anderledes?

»Når vi i et af verdens mest højtudviklede og oplyste samfund fortsætter med at udvikle vores madkultur i en stadig mere formørket retning, har vi at gøre med et vildt problem. Men der er jo tusind ting, politikerne og myndighederne kunne gøre. For eksempel etablere billige madskoler i alle byer og facilitere måltidsfællesskaber. Der står masser af fuldt finansierede, tomme offentlige køkkener rundt omkring i Danmark, som kan bruges. Vi har nogle af verdens bedste kokke i Danmark, og vi har minimum 250.000 private danskere, der godt kan finde ud af at lave måltider med mindre kød og flere grøntsager, og hvor folk går lykkelige fra bordet alligevel,« siger Claus Meyer, der opfordrer til, at den faglighed bliver bredt ud i befolkningen.

Gigantisk dannelsestab

Ifølge Claus Meyer er det også oplagt at opgradere madkundskab i skolen, så man ikke sender »endnu en generation af unge ud i samfundet med en madkultur, der smadrer planeten og ødelægger deres egen sundhed«.

»Der er tale om et gigantisk dannelsestab,« siger han og foreslår det, som han kalder »sidemandsoplæring på steroider«.

Synes du, at det er formynderisk, når staten kommer med anbefalinger til, hvordan man skal spise?

»Nej, det er jo bare gode råd, som kommer fra nogle forskere, der har fundet ud af, hvad vi dør af, og hvad vi bliver sunde af. De deler bare informationen. Men jeg er pikeret over, at det eneste, myndighederne gør, er at informere, når det nu er muligt at gøre noget langt mere aktivt for at ændre på det, uden at man overhovedet behøver udskamme nogen. Hvis bare de 20 pct. mest forandringsparate ændrede måltidsadfærd, ville den nye norm jo sprede sig organisk i resten af befolkningen.«

Hvad tænker du om, at ikke en eneste af de knap 4.000 deltagende danskere i undersøgelsen lever op til kostrådene?

»Jeg tænker, at det gør jeg nok heller ikke selv helt til fulde. Der findes måske nogle veganere, der lever op til rådene. Men jeg tror ikke, at man skal se på det på den måde. Jeg tænker, at man skal nærme sig kostrådene i sit eget tempo, og min erfaring er, at de fleste oplever det som en stor berigelse at kunne spise mindre ensidigt og samtidig glæde sig over, at man lever sundere og er med til at løfte et samfundsansvar. Er du først ramt af den erkendelse, vender du aldrig tilbage,« siger Claus Meyer.

Inspiration – ikke formynderi

Kirstine Hartvig Mahler, enhedschef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er chef for de officielle kostråd.

Hun siger, at kostrådene skal vise en retning for, hvordan man kan spise sundere. Kostrådene er også et pejlemærke for ernærings- og sundhedsprofessionelle, der skal rådgive danskere om, hvordan de undgår livsstilssygdomme.

»Formålet er at give danskerne inspiration. Det betyder ikke, at man skal følge alle råd 100 pct. for at kunne få gavn af dem. Man kan godt begynde med et af dem, f.eks. at slukke tørsten i vand,« siger hun.

Nogle mener, at kostrådene er formynderiske. Hvad siger du til det?

»De er ment som inspiration til folk, der vil spise sundere og undgå livsstilssygdomme. Og de bygger på et solidt evidensgrundlag. Derfor er det vigtigt, at vi har dem.«

Hvorfor går det så langsomt med at ændre danskernes vaner?

»Anbefalingen om mindre kød og flere bælgfrugter er forholdsvis ny, og det tager lang tid at ændre en madkultur, hvor man er vant til at tage udgangspunkt i kødet og ikke i grøntsagerne,« siger Kirstine Hartvig Mahler, der anerkender Claus Meyers budskab om, at information alene ikke er nok – og peger på et par konkrete initiativer, der allerede finder sted rundt om i landet.

»Vi informerer ikke bare. Vi er også med i projekter rundt omkring i Danmark, bl.a. projektet ”Smag dig frem”, hvor vi er ude i professionelle køkkener og underviser i De officielle kostråd. Og vi laver undervisningsmateriale til folkeskolerne.«