Et råd fra hans far i barndomshjemmet har fulgt Rasmus Wallbridge gennem hele karrieren
De seneste år er Rasmus Wallbridge braget ind på den danske comedy-scene, men det hele startede med et råd fra en mellemleder, der ikke ville ansætte ham. Jyllands-Posten mødte ham, inden hans navn trak overskrifter i samtlige danske medier i forbindelse med et udskældt TV 2-program.
For et halvt år siden fortalte Rasmus Wallbridge Jyllands-Posten, at han arbejdede på et hemmeligt projekt sammen med sin ven og kollega Martin Johannes Larsen.
I sidste uge kom det frem, at det, Rasmus Wallbridge troede var en spillefilm, i virkeligheden var en løgn. Det var en del af TV 2-programmet ”Alle elsker Rasmus”, hvor 149 mennesker førte komikeren bag lyset.
Et skridt mere på Rasmus Wallbridges snørklede vej ind i comedy-branchen. Dette portræt er første gang publiceret 9. april 2026.
**
Rasmus Wallbridge havde egentlig fastlagt det hele. Han skulle starte på CBS, hvor han skulle læse virksomhedsøkonomi, da noget pludselig vendte op og ned på det hele.
Han var kommet videre til anden samtale hos DR’s Talenthold. Han beskriver sig selv som en chancefattig mand, men siger også:
»Man kan ikke være heldig, hvis ikke man opsøger heldet.«
Han kom ikke ind på DR’s Talenthold. Men mellemlederen, han var til samtale hos, gav ham et råd med på vejen: