En anholdt efter brand på udrejsecenter: Mange beboere skal genhuses
Politi, brandvæsen og redning er talstærkt til stede.
Tirsdag ved middagstid opstod en brand i en længe på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.
En beboer på Kærshovedgård er ifølge Midt- og Vestjyllands Politi anholdt. Det skriver TV Midtvest.
Vagtchef fra Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Andersen, fortæller til Jyllands-Posten, at der er tale om en mand, som onsdag skal i grundlovsforhør ved retten i Herning, hvor han er mistænkt for ildspåsættelse af et lokale på udrejsecentret.
Han fortæller, at han ikke selv ved, hvordan branden er opstået, men at ilden startede på et værelse i »bygning F«, og så har bredt sig derfra.
Ingen er kommet til skade, og alle i bygningen er evakueret, oplyser Danmarks Fængsler, der driver centret.
Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af en video, der viser, hvordan flammer og mørk røg står ud af vinduer: