Fortsæt til indhold
Indland

Nyt museum og velhavende erhvervsdykker vil løse gåden om tragisk dansk skibsforlis

59 danske søfolk forsvandt sporløst i juletid i 1928. Nye spor peger imod et af verdens mest ufremkommelige steder.

I december 1928 skrev malermester Schwanenflügel og hans kone et brev til deres 18-årige søn Aage, der var på vej fra Argentina til Australien med det danske skoleskib ”København”.

Brevet blev aldrig åbnet af Aage, fordi skoleskibet forsvandt sporløst på turen, og mysteriet er aldrig blevet løst. Ingen vragdele, ingen redningskranse, ingen lig. Det var en tragedie, der rystede hele Danmark.