Fortsæt til indhold
Indland

Finurlig regel gør det næsten umuligt at lukke underskudsgivende lokalbaner

Den måde, statens bloktilskud til regionerne udregnes på, er nærmest skræddersyet til at bevare de små lokalbaner. Det vil f.eks. koste en region som Midtjylland et tab på et to- eller trecifret millionbeløb at nedlægge en lokalbane.

Det kræver et tilskud på 500 kr. for hver passager at drive lokalbanen mellem Vemb og Thyborøn – den såkaldte Lemvigbane – alligevel har Region Midtjylland næppe råd til at lukke banen.

Særlige regler omkring statens bloktilskud til regionerne betyder nemlig, at en lukning af jernbanestrækningen vil slå hul i regionens pengekasse.