I den danske hovedstad skal et par tjene 112.000 kr. om måneden for at købe en lejlighed på 90 kvm
Selv med to udmærkede lønsedler kan et par få svært ved at få boligdrømmene opfyldt i København – og til dels også i Aarhus. For singlerne er det endnu værre.
Priserne på danske ejerlejligheder er på himmelflugt.
Jyllands-Posten har fået en senioranalytiker til at regne på, hvad man skal hive ind i månedsløn for at købe en lejlighed i landets to største byer.
Resultaterne efterlader ikke kun pædagoger og sygeplejersker ude i kulden. I hovedstaden kan selv familier med to lønninger svarende til unge lægers risikere at få et nej i banken.