Fortsæt til indhold
Indland

400 stauder, sikkerhedstjek og møder med Udenrigsministeriet: Dorthe Fjords blomsterbiks har stået foran sit livs største opgave

Skal der blå blomster på bordet, når den europæiske og danske top fejrer Danmarks overtagelse af EU-formandskabet? Den erfarne blomsterdekoratør Dorthe Fjord fortæller her om overvejelserne bag sit livs største blomsterbestilling.

Dorthe Fjord, der har ejet Hasle Blomster i snart 25 år, har de seneste dage arbejdet fra kl. 6 om morgenen til solnedgang.

Torsdag kulminerer hendes livs største opgave, når Aarhus danner ramme for, at Danmark overtager EU-formandskabet.

For når det danske kongepar, den danske regering og de 27 EU-kommissærer besøger Smilets By, er det på et bagtæppe af Dorthe Fjords blomster.

Hun har tidligere leveret blomster til prinsesse Isabellas fødselsdag, og da det norske kongepar besøgte Aarhus. Alligevel er denne gang ekstra speciel og cirka »tre gange så stor« i omfang.