Fortsæt til indhold
Indland

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer dropper undervisning i kontroversielle emner

En stor del af den danske lærerstand har undladt at undervise i emner, der er for kontroversielle. Det viser en ny, stor undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Emner som kønsidentitet, Muhammed-krisen og konflikten mellem Israel og Hamas bliver ofte sprunget over i landets klasselokaler.

Det viser en ny undersøgelse blandt lærere i folkeskolen og gymnasier. Næsten hver fjerde fortæller, at de har undladt at undervise i emner, fordi de er for kontroversielle.