Fortsæt til indhold
Indland

Sofie fik sin store drøm opfyldt, og det var lidt skræmmende

Da hun var i Livgarden, blev hun presset på flere områder, men Sofie Uggerby fra Glyngøre er ikke typen, der giver op.

»Siden jeg var 14 år, har jeg drømt om at komme ind til Livgarden. Så efter min hf-eksamen søgte jeg ind.

Jeg var til Forsvarets Dag, og jeg lavede en aftale om, at jeg skulle ind i december 2023. Jeg var der otte måneder.

Vi var ca. 20 piger ud af 400 gardere. I vores deling på 50 var vi fire piger.

Det var fedt. Der var ikke så meget pige-drama, som der kan opstå mellem piger en gang imellem.

Det var en god oplevelse.

Men det var også en hård tid, både fysisk og mentalt.