Fortsæt til indhold
Indland

Gravkøernes fund tærer på stadionbudget: Blød bund og forurenet jord koster flere millioner

Jordarbejdet til et nyt stadion i Aarhus har allerede vist sig at blive dyrere end forventet. Nu er regningen steget igen.

De ekstra udgifter til jordarbejdet ved opførelsen af det nye stadion i Aarhus stiger og stiger.

Hvor blød bund og forurenet jord tidligere på året blev opgjort til at koste 13,1 mio. kr. mere end forventet, er ekstraregningen nu nået op på 18,1 mio. kr.

Det fremgår af en ny økonomioversigt, som politikerne i styregruppen for stadion fik præsenteret tirsdag.

Jyllands-Posten har fået adgang til oversigten.