Efter afsløring i stadionsag: Politikere sætter topembedsmands rolle under lup
Vis os dokumentation for, at stadsdirektøren opfordrede borgmesteren til at fortælle byrådet om et kæmpe hul i stadionbudgettet, lyder kravet fra lokalpolitikere i Aarhus.
Opfordrede Aarhus Kommunes allerøverste embedsmand byens borgmester til at gå til byrådet, da det viste sig, at der var et millionhul i byens stadionprojekt?
Det efterlyser flere politikere svar på, efter at Jyllands-Posten kan afsløre, at Martin Østergaard Christensen allerede tilbage i april 2024 fik at vide, at stadion blev ca. 60 mio. kr. dyrere end ventet. Men først godt et halvt år senere blev byrådet orienteret om kæmpe ekstraudgifter.