Fortsæt til indhold
Indland

Har du købt billet til sommerens motionsløb? Sådan undgår du at blive skadet inden

Tusindvis af danskere har sikret sig billet til et af de store motionsløb, som det snart er højsæson for. Erfaringsmæssigt kommer mange dog aldrig til start på grund af skader. Her er en guide til at undgå løbeskader.

Mange har prøvet det: At købe en billet til et halvmaraton eller et andet stort motionsløb.

Færre har prøvet at gennemføre et sådant løb.

For i tiden imellem, at billetten bliver købt, og løbet bliver skudt i gang, skal der trænes.

Og det medfører en risiko for at blive skadet.

Men ved at følge nogle få råd kan man minimere risikoen for skader markant, lyder det fra Max Boderskov.