Fortsæt til indhold
Indland

Det er ikke drømmen, men bedre end ingenting: »Folk er ved at blive sendt hjem«

Regeringen fremhæver ny udvej for de udenlandske sygeplejersker, som risikerer at skulle forlade landet. Iranske Inas Shukri nikker til forslaget, men hun har noget at sige.

De seneste uger har flere udenlandske sygeplejersker i Danmark fået brev om, at de skal forlade landet igen. For de har ikke kunnet finde arbejde, inden deres visum udløb.

Inas Shukri arbejder på Hvidovre Hospital, og i sin fritid hjælper hun andre iranske sygeplejersker med at finde arbejde, så de kan blive i landet.

Regeringen har i et interview med Jyllands-Posten netop præsenteret en række nye tiltag, der skal gælde for udenlandske sygeplejersker i Danmark. Som en, der har daglig kontakt med de omtalte sygeplejersker, har Inas Shukri noget at sige.