Danmark åbner for at købe "flyvende benzintank" til nordiske kampfly
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lufter idé om at købe specialfly, som både danske og nordiske kampfly kan bruge. Det vil give en række fordele, forklarer eksperter, men måske er der en endnu smartere vej.
Det har længe stået klart, at det danske forsvar skal finde den helt store tegnebog frem de kommende år, hvor Europa styrer mod en historisk stor oprustning midt i en usikker tid.
Står det til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), skal Danmark måske også snart købe et militær lufttankningsfly, som kan bruges som ”flyvende benzinstation” for blandt andet danske og nordiske F-35-kampfly.