Manglen på sygeplejersker er udråbt til det største problem i sundhedsvæsenet. Men nu viser nye tal en overraskende udvikling

Operationsstuer er blevet lukket, og sengepladser på akut- og intensivafdelinger nedlagt.

Patienter med brækkede arme og ben har måttet vente i dagevis på at blive opereret. Og hospitalernes ventelister er bare vokset og vokset, på trods af at politikerne bevilgede vintermilliarder, akutpakker, coronahjælp etc.

Efter både coronapandemi og sygeplejerskestrejke er manglen på sygeplejersker blevet udråbt som sundhedsvæsnets største krise, og den har bl.a. fået regeringen til at bebude, at man vil uddanne og hente udenlandske sygeplejersker i Indien og Filippinerne.

Men nu ser det ud, som om at det ikke er nødvendigt.

I dag er manglen på sygeplejersker faldet markant, og krisen er tilsyneladende nærmest afblæst.

Ifølge de nyeste rekrutteringsdata fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hospitalerne ikke længere nogen særlige udfordringer ved at få besat ledige sygeplejerskestillinger. For godt to år siden måtte hospitalerne opgive at få besat 45 pct. af de ledige stillinger – rekrutteringsforsøgene var med andre ord forgæves.

Nu gælder det kun for 17 pct. af de opslåede ledige sygeplejerskestillinger.

Der er faktisk flere

Samtidig viser en opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, at man ikke alene nu er tilbage på niveauet, fra før corona ramte, når det gælder antal ansatte sygeplejersker. I december 2024 var der faktisk ansat godt 500 flere sygeplejersker i sundhedsvæsnet (opgjort på såkaldte årsværk) end for fem år siden.

Tallene viser også, at antallet af sygeplejersker de seneste fem år har svinget. Lavest var antallet i december 2022, hvor rekrutteringsvanskelighederne på sygehusene toppede. Men alene de seneste to år er antallet af sygeplejersker steget med 1.170, så der samlet nu er 34.386 årsværk sygeplejersker på sygehusene.

»Det er gået meget hurtigt med at komme væk fra markante udfordringer med at rekruttere sygeplejersker til en situation, hvor vi faktisk lykkes med at få besat stillingerne. Selv på afdelinger, hvor vi før havde svært ved at få nok ansøgninger, har vi i dag en situation, hvor vi må afvise folk – hvor vi ikke mangler ansøgninger,« siger Anders Kühnau (S), som både er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Han peger på, at den positive udvikling også kan ses i ventetiderne til behandling på sygehusene. De har været høje de seneste år, men alene i 2024 faldt den gennemsnitlige ventetid fra 44 dage til 38 dage. Det vidner bl.a. om, at sygehusene har fået ansat flere anæstesisygeplejersker, operationssygeplejersker etc. Også ventelisterne til udredning er barberet ned.

I kølvandet på coronakrisen og sygeplejerskernes strejke forlod mere end 2.400 sygeplejersker, svarende til godt 1.600 fuldtidsansatte, regionerne i perioden fra maj 2021 til maj 2022.

En del af dem er nu vendt tilbage, ligesom flere sygeplejersker er gået op på fuldtid.

Ifølge Anders Kühnau er det flere forskellige tiltag, som har fået sygeplejerskerne tilbage. For det første har treparts- og overenskomstaftaler sikret sygeplejersker flere tusinde kroner ekstra i lønposen om måneden – særligt hvis de tager skæve vagter. Det har fået en del til at søge tilbage til sygehusafdelingerne.

For det andet har sygehusene skåret drastisk ned på forbruget af eksterne vikarer.

Dertil kommer, at man på sygehusene er begyndt at tilrettelægge sygeplejerskernes vagtskemaer mere fleksibelt og fordele de upopulære skæve vagter om aftenen, natten og weekenden på flere hænder – samtidig med at man altså betaler mere til dem, der tager vagterne.

Desuden – og det er en væsentlig årsag – arbejder man på sygehusene nu meget målrettet på at øge andelen af unge nyuddannede sygeplejersker, som arbejder på fuld tid frem for på deltid. I 2019 arbejde 34 pct. af de nyuddannede sygeplejersker på deltid. Nu er andelen faldet til 22 pct.

En anden stabilitet

Også hos Dansk Sygeplejeråd har man bemærket, at situationen er vendt. Og det glæder forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.

»Jeg er superglad for, at sygeplejerskerne er kommet tilbage, og at de bliver i højere grad. Der er en anden stabilitet. Det betyder rigtig meget for vores sundhedsvæsens robusthed og danskernes sundhed, at de kan blive opereret uden at skulle vente så længe,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun oplever også en anden ro på arbejdspladserne, fordi man på de enkelte afdelinger ikke hele tiden skal slå ledige stillinger op og have nye kolleger ind, som skal »oplæres, onboardes og introduceres«.

Det betyder noget for arbejdsmiljøet og udviklingsmuligheden på den enkelte arbejdsplads, påpeger Dorthe Boe Danbjørg, der fremhæver især lønløft, fleksibel vagttilrettelæggelse og flere på fuldtid som forklaringen på, at sygeplejerskerne atter søger mod faget.

At der ikke længere er akutte problemer med at rekruttere må dog ikke blive en sovepude, lyder det advarende fra både Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.

»Selvom tallene ser bedre ud, kan vi på ingen måde læne os tilbage. Der er et skrøbeligt fundament, og vi skal ikke flytte øjnene fra bolden. De senere år har der f.eks. ikke været nok ansøgere til sygeplejeuddannelsen,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Også den demografiske udvikling i retning af langt flere ældre over 80 år samt flere med kroniske lidelser vil øge behovet for sygeplejersker, påpeger både DSR og Danske Regioner.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) peger på, at regeringen har gjort meget for at gøre det mere attraktivt at uddanne sig inden for bl.a. syge- og ældreplejen og få flere af de færdiguddannede til at blive i fagene.

»Men selv hvis vi lykkes med at uddanne flere unge og tiltrække mere færdiguddannet sundhedspersonale de kommende år, vil det alligevel blive svært at finde tilstrækkelig med medarbejdere herhjemme til at følge med efterspørgslen. Derfor kan vi med fordel se mod udlandet og forsøge at hente udenlandske sundhedspersoner til Danmark gennem f.eks partnerskaber,« siger hun i en skriftlig kommentar.