Malene Rossil var rejselysten og træt af nattevagter, så hun forlod sygeplejefaget. Nu har hun taget kitlen på igen

For 17 år siden tog Malene Rossil en drastisk beslutning. Hun forlod sit fag. Sagde farvel til sygehusgangene og lod sygeplejekitlen hænge på sygehusets hjerteafdeling.

Hun var rejselysen – og så var hun kørt træt i nattevagter, aftenvagter og tidspres. Og når hun kiggede på sin lønseddel, ledte hun forgæves efter anerkendelse af sin indsats.

I stedet kastede hun sig ud i at blive projektleder i Indien. Arbejdede som sygeplejerske i Sverige, Norge og Grønland. Og drev siden et Kombucha-bryggeri på Bornholm.

For godt et år siden fandt hun atter den hvide kittel frem.

Og i dag elsker hun sin arbejdsdag på et mellemstort provinshospital.

Hvad er der sket?

Malene Rossil er en af de sygeplejersker, som har været væk fra sit fag, men er søgt tilbage til sygehusene de seneste par år.

Ifølge en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er manglen på sygeplejersker faldet markant de seneste par år, og det skyldes bl.a., at flere sygeplejersker går på fuld tid, og at flere sygeplejersker søger tilbage i faste stillinger på landets sygehuse.

»Jeg har prøvet rigtig mange ting i mit liv, og det mest spændende er at være sygeplejerske,« siger Malene Rossil.

I kølvandet på corona og den efterfølgende sygeplejestrejke var der ellers ikke meget, som pegede i retning af, at Malene Rossil skulle genoptage sin sygeplejekarriere. Hun var selvstændig, arbejdede med bl.a. fødevareproduktion og forskning og var desuden projektleder for Gourmet Bornholm.

»Nej, jeg havde ingen overvejelser om at komme tilbage og arbejde som sygeplejerske. Den offentlige samtale om sygeplejerskernes arbejdsvilkår og løn vendte pilen nedad. De dårlige historier om faget og sundhedsvæsnet påvirkede mig utroligt meget, selvom jeg stadig identificerede mig som sygeplejerske,« siger Malene Rossil.

Men for et par år siden var det, som om noget vendte. Hun bemærkede, at der blev fortalt nye fortællinger om sygeplejerskerne og deres arbejde. Og at de via både trepartsaftale og overenskomster fik et mærkbart lønløft.

Et tilfældigt møde

Det var et tilfældigt møde på havnen i Gudhjem, som for godt et år siden fik sat skub i hendes tilbagevenden til faget.

I forbindelse med en kokkekonkurrence faldt hun i snak med den uddannelsesansvarlige for Bornholms Hospital. Da hun fandt ud af, at Malene Rossil var uddannet sygeplejerske, prikkede hun hul på hendes lyst til at komme tilbage igen.

»Jeg har været væk fra faget i 17 år, men har altid været sygeplejerske i hjertet. Men jeg troede, at jeg havde mistet min faglighed, og jeg havde ikke meget lyst til at arbejde i faget med de mange nattevagter og en løn, som var alt for lav i forhold til ansvaret og arbejdsopgaverne. Hospitalets uddannelsesansvarlige fik mine øjne op for, hvilke muligheder faget rummer nu,« beretter Malene Rossil.

Efter snakken på havnen i Gudhjem gik det stærkt. Hun fik kontakt til ledelsen på Bornholm Hospital, som manglede sygeplejersker og tilbød hende at komme tilbage i et »genhusningsforløb« – et fagligt opkvalificeringsforløb skræddersyet til hende.

Hun startede i sit gamle kardiologispeciale på hjerteafdelingen i fire måneder, og bagefter var hun omkring akutmodtagelsen i seks måneder, hvor hun samtidig tog et teorimodul på sygeplejeuddannelsen for at komme helt ajour.

»Hospitalet tilrettelagde forløbet og har fulgt mig undervejs. Det har været en kæmpesucces. Jeg har elsket mit arbejde fra allerførste dag. Både kontakten til patienterne og til kollegerne. Det er meget givende, og samtidig tiltaler det mig, at det er et evidensbaseret fag, hvor vi står på sikker forskningsgrund,« siger Malene Rossil.

Det stod hurtigt klart for hende, at hun gerne ville videreuddanne sig til specialsygeplejerske. Også på dette punkt matchede Malene Rossils ønsker hospitalets behov. Man manglede specialsygeplejersker på flere afdelinger, så om få uger går hun i gang med et toårigt videreuddannelsesforløb til intensivsygeplejerske. Forløbet integreres i hendes fuldtidsarbejde på hospitalet.

»Jeg er et ambitiøst menneske, og jeg vil gerne have det ypperste af, hvad sygeplejen kan tilbyde i dag,« siger Malene Rossil.

For hende er det tydeligt, at man i dag laver vagtskemaerne langt mere fleksibelt, end første gang hun arbejdede som sygeplejerske. Man tager hensyn til medarbejdernes ønsker, når de mange skæve vagter skal fordeles.

Selv har hun det svært ved mange nattevagter og vil derfor gerne undgå dem. Til gengæld tager hun gerne weekendvagter, som mange kolleger med småbørn helst vil undgå.