Fortsæt til indhold
Indland

Grønlandske politikere trækker udskældt DR-dokumentar ind i valgkampen: »Det her er noget, der kan have konsekvenser«

DR-dokumentar om Grønlands undergrund har fået massiv kritik for at bruge et misvisende milliardtal. Netop det tal kan blive en farlig bombe i den grønlandske valgkamp, lyder det fra professor.

Danske topøkonomer og politikere har dagen igennem haft travlt med at lægge luft til DR-dokumentaren ”Grønlands hvide guld”.

Dokumentaren efterlader nemlig seerne med det indtryk, at Danmark har tjent flere hundrede milliarder kroner på at hive mineralet kryolit op af den grønlandske undergrund, men der er alt for mange ubekendte til at konkludere det, har det lydt fra mange sider, mens DR selv har forsvaret dokumentaren.

Trods eksperters afstandtagen er dokumentaren nu blevet en del af den grønlandske valgkamp.