Fortsæt til indhold
Indland

Udgifter til kompensation for ulveangreb er steget med 50 pct. det seneste år

Antallet af ulve i den danske natur stiger for hvert år. Det samme afspejler sig i statens udgifter.

Ofte centrerer diskussionen om ulven i den danske natur sig om frygt.

Frygten hos landmanden for, at blive mødt af synet af en skambidt flok lam i hans indhegning. Frygten for at møde et par gule øjne i mørket på en gåtur med hunden. Frygten for at støde ind i en ulv på en villavej, som det var tilfældet i Oksbøl tidligere i januar.

Men bag frygten gemmer sig også et spørgsmål om økonomi. Hvad koster det samfundet, at ulven atter har indtaget vores natur?