Fortsæt til indhold
Indland

Selvvalgt solomor: »Nogle gange er det bare nemmest at være én kaptajn på skibet«

Alenemor er ærgerlig over, at debatten om hendes type forældreskab altid ender som en kønsdebat. Det er faktisk ikke det, det handler om, lyder det.

Bemærk: Denne artikel blev første gang bragt den 1. februar 2025.

Terese Ask er selvvalgt solomor til sin etårige datter, Sienna. Med tryk på selvvalgt.

For hende er det ikke plan B, og det skal heller ikke forstås som et fravalg af en mand.

Da hun overvejede, om hun skulle blive mor alene, skrev hun en liste med argumenter for og imod. For-listen blev hurtigt lang. Under imod stod der kun en ting, men det var alligevel en meget betydelig bekymring.

Et stigende antal danske kvinder påbegynder fertilitetsbehandling, hvor det lykkes dem at blive gravide alene.

I 2023 blev 739 enlige danske kvinder gravide, og over 4.000 behandlinger blev påbegyndt. 10 år tidligere blev 472 kommende solomødre gravide. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Den 35-årige Terese Ask er altså ikke den eneste, der ønsker at være forælder alene. På hendes liste over fordele ved beslutningen står drømmen om at få et barn og blive mor højest.

Friheden ved ikke at være afhængig af andre er også vigtig for hende.

Og længst nede er et punkt, som handler om skilsmisseraten i Danmark. Terese Ask kommer ikke til at blive skilt fra Siennas far, for der er ikke nogen. På den måde kan hun skåne datteren for en »stor, trist ændring« i barndommen.

Ved argumenterne imod står kun én ting.

»Det har fyldt meget for mig, om det er okay, at mit barn ikke kommer til at have en far og måske kommer til at savne det,« fortæller hun.

Terese Ask har forsøgt at dykke ned i videnskaben. Er der noget, der tyder på, at børn af solomødre, som er kommet til ved hjælp af donor, mangler en far? Det er der ikke. Hendes datter vil vokse op med viden om, at hun er blevet valgt til.

I stedet for en far kommer Sienna til at vokse op med andre mandlige rollemodeller, som hun kan se op til og blive elsket af. En dejlig morfar, onkler og en gudfar. For det er vigtigt, at begge køn er repræsenteret i hendes opvækst, mener Terese Ask.

Den ultimative frihed

Når det kommer til stykket, peger meget tilbage på et af de vigtigste punkter på listen.

Frihed.

Den betyder meget for Terese Ask, og det beviste hun over for sig selv, da hun seks uger efter et akut kejsersnit tog sin datter i en bæresele og satte kursen mod Kastrup Lufthavn.

Hun ville have datteren med ud at rejse. Turen gik til Schweiz, for der bor datterens mormor og morfar.

»Jeg fik en følelse af, at hun og jeg kan gøre, lige hvad vi har lyst til. For mig er det den ultimative frihed, og det er vigtigt for mig, at livet, som jeg kender det, kan fortsætte som det samme eventyr som før, men nu med min lille pige ved min side.«

Terese Ask er selvstændig, og det gør det lidt nemmere, når man står alene med sit barn. Hun ejer et PR bureau i København, er vært på to podcast, hvor den ene handler om moderskab, og faciliterer et fællesskab for solomødre. Der kan man få svar på sine spørgsmål og finde ligesindede.

Terese Ask har følt sig skruk, siden hun var 18 år. I dag er hun mor til sin etårige datter. Foto: Stine Bidstrup

Det er hendes indtryk, at der er flere og flere, som ligesom hende vælger solomoderskabet som plan A tidligt i deres tredivere.

»Det er ikke sikkert, at det er det, man drømmer om, når man som 10-årig leger far, mor og børn. Men for dem, jeg møder, er der en tendens til, at det i stigende grad er en familieform, man aktivt vælger til,« siger hun.

Én kaptajn på skibet

Nogle gange tænker Terese Ask ved sig selv, at det måske er nemmere at være én forælder end to.

»Selvfølgelig er jeg på hele tiden, men der er også en masse kompromiser om opdragelse, jeg ikke skal indgå i. Nogle gange er det bare nemmest at være én kaptajn på skibet,« siger hun.

Netop kompromiserne er centrale i en kritik af solomoderskabet, som mor til fire og debattør Ina Lykke Schmidt kommer med.

»Det er sundt for et barn at udvikle sig mellem mindst to forskellige perspektiver på verden. Det i sig selv skaber nogle mennesker, som er tilbøjelige til at række ud og prøve at nå andre,« siger hun.

Terese Ask er delvist enig. Det er en vigtig del af livet at kunne gå på kompromis, men det finder hun andre steder.

»Jeg inddrager perspektiver fra folk, herunder mænd, omkring mig, og alt, jeg gør, er ikke det rigtige. Men jeg vil ikke nøjes, og det er bedre for min datter, at jeg er glad, end at jeg er sammen med en mand, som ikke er den rigtige.«

Terese Ask ved også, at nogle frygter for, at solomødrene lader danske mænd stå tilbage på perronen. Kvinderne har ikke brug for dem længere, lyder det fra kritikere.

»Tilvalget af børn er ikke nødvendigvis et fravalg af mænd. Det er godt, at kvinder lærer deres værd at kende og ikke accepterer hvad som helst for at opnå drømmen om moderskabet. Vi har andre muligheder i dag, end vi havde før i tiden, og måske er det godt, at det rusker op i nogle mænd, som skal genopfinde deres relevans, så vi har lyst til at få børn med dem,« siger Terese Ask, som gerne vil understrege, at der findes mange fantastiske mænd derude, og at der i øvrigt stadig er tale om et relativt lille antal solomødre i Danmark.