Fortsæt til indhold
Indland

»Det mener vi ikke er rimeligt«: Midt i omdiskuteret udspil står et dilemmaet om en ekstra chance til en særlig gruppe skoleelever

Bliver regeringens uddannelsesreform til virkelighed, vil det fremover kun være muligt at tage 10. klasse på en efterskole eller fri fagskole. En lettelse for efterskolerne, men særligt én ting giver dybe panderynker hos uddannelsesforsker.

Kiri Kim Lassen Jensen

Det mødte stor kritik fra både erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og fra de yngre generationer, det hele faktisk drejer sig om, da regeringens nedsatte Reformkommission i 2024 foreslog at sløjfe 10. klasse helt – også på landets efterskoler.

Da regeringen senere på året løftede sløret for deres storstilede planer for uddannelsesområdet, som skal løftes og omstruktureres for 2,3 mia. kr. årligt, stod det imidlertid klart, at 10. klasse som klassetrin får lov at overleve.

Men ikke i den nuværende form.