Det går myggene efter, når de stikker. Er du mon udsat?
Når myggene går efter et offer for at mæske sig i blod, er nogle typer mere attraktive end andre. Tre faktorer afgør stikket, siger forsker.
Kort tid efter at myggene med deres summende vingeslag har meldt deres ankomst, deler de som regel vandene. Nogle i et selskab begynder at klø sig, hvor myggene har stukket, mens andre er helt upåvirkede.
Det er der flere grunde til, men insektforsker Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum udpeger tre afgørende faktorer for, hvem myggene vælger at stikke.