Koster over en halv million kroner, men er det pengene værd? Kritikken hagler ned over undersøgelse af skandaleramt prestigeprojekt
En ekstern advokatundersøgelse til over en halv mio. kr. skal redegøre for omstændighederne bag byggeriet af et splinternyt stadion i Aarhus, hvor prisen er eksploderet. Nu sætter flere politikere spørgsmålstegn ved undersøgelsen, som de ikke mener vil kunne »få alt belyst«.
En 640.000 kr. dyr advokatundersøgelse af sagen om store budgetoverskridelser for det nye stadion i Aarhus vil få svært ved at belyse noget som helst nyt.
Sådan lyder det fra flere af byens politikere, der også kritiserer kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) for at gå enegang.