Fortsæt til indhold
Indland

Fra maskinarbejder til topchef: »Jeg har nok skulle arbejde dobbelt så hårdt som mange andre«

Han troede, at han skulle være maskinarbejder resten af sit liv. I stedet blev Christian Alsø topleder i Bravida Danmark. Men på trods af mange års ledererfaring i både ind- og udland oplever han stadig, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hans baggrund.

For mange vil en kandidatgrad i økonomi og et højt gennemsnit fra universitet nok være adgangsbilletten til toppen af dansk erhvervsliv.

Kaster du et blik på Christian Alsøs CV vil første tanke da også være, at han har taget samme vej gennem uddannelsessystemet som mange andre på direktionsgangene.

Han er 48 år gammel og har siden maj i år været adm. direktør for Bravida Danmark, en af landets førende tekniske service- og installationsvirksomheder. Inden har han haft lederstillinger i både USA, Kina, Singapore og New Zealand.

Men intet af det lå ligefrem i kortene, da han som 19-årig fik sit svendebrev i hånden og kunne kalde sig for uddannet maskinarbejder.