Her er de uskrevne regler til halloween
Udklædning, uddeling og uhygge. Hvordan er det nu lige? Må man banke på, hvis der er et græskar på dørtrinnet? Bliv klogere på de uskrevne halloween-regler her.
Louise Klitgaard Winther er lidt af en halloween-entusiast.
I hendes have er der »rigtig meget« pynt. Det har der været siden midt i oktober, og halloween-traditionen har familien haft i fem år.
Derfor må hun også være den rigtige til at gøre os klogere på de uskrevne regler, der er, når den amerikanske højtid skal fejres i de edderkoppespinds-klædte hjem. Og så har hun også et godt råd til dem, der vil undgå at blive en del af halloween.