Pusherens telefonnummer har ligget fremme i 10 måneder. Hvorfor har politiet ikke stoppet manden?
Østjyllands Politi anholder jævnligt personer, der sælger narko og opioider på nettet. Men omfanget er stort, og personen bag et telefonnummer kan være svær at spore, forklarer politikommissær.
Det kræver ikke mere end at søge efter »tramadol Aarhus« på det sociale medie Reddit, før man står med et telefonnummer til en lokal pusher.
Jyllands-Posten gengav mandag en telefonsamtale med en sælger af de stærkt vanedannende opioider, og han anerkendte risikoen ved at lægge sit telefonnummer på nettet.
Men det samme telefonnummer ligger i opslag, som er op til 10 måneder gamle. Spørgsmålet er, hvorfor politiet ikke har stoppet manden.