Fortsæt til indhold
Indland

Den kommende borgmester giver sit bud på fremtiden: En udvidelse af havnen ser jeg ikke for mig

Når Anders Winnerskjold (S) i november indtager sin politiske toppost som borgmester for Aarhus, er det »for at forandre«. Jyllands-Posten har stillet ham ni afgørende spørgsmål om byens udvikling.

Står fossilbiler fortsat over for en krank skæbne i midtbyen?

Vil millioner af skattekroner fortsat flyde til Aarhus Airport?

Skal aarhusianerne fortsat vænne sig til, at nye højhuse skyder i vejret?

En række spørgsmål om byens fremtid presser sig på, efter at Jacob Bundsgaard (S) onsdag meddelte, at han trækker sig fra borgmesterposten efter 13 år.

Jyllands-Posten har stillet dem til den nye mand, der kommer til at sidde for bordenden, når politikerne i fremtiden skal tage beslutninger på vegne af aarhusianerne. Han hedder Anders Winnerskjold (S), er 32 år, har netop forkortet sin forældreorlov til én måned og var ikke forberedt på at skulle overtage borgmesterposten endnu.

Men han er kommet »for at forandre«, som han udtrykker det.