Fortsæt til indhold
Indland

Stor postomdeler: Vi bruger slet ikke de centrale postkasseanlæg

En melding fra én af landets største omdelere i sommerhusområderne peger i retning af, at det kan være totalt spil af penge, hvis sommerhusejerne følger loven og investerer millioner i centrale postkasseanlæg.

Striden om mulige millioninvesteringer i centrale anlæg til postkasser i sommerhusområderne tager en ny drejning.

Nu kommer én af landets største pakke- og postomdelere i sommerhusområderne Dansk Avis Omdeling, Dao, med en melding, som sætter sagen i et nyt lys. Meldingen peger i retning af, at det kan være totalt spild af penge, hvis sommerhusejerne vælger at følge loven.