Regeringen vil lokke flere turister til. Det ville de også i Barcelona engang
Kan man få turisterne ind, kan man vel også få dem ud igen. Det er nærliggende at tænke sådan, men en ekspert vurderer, at det ikke er så simpelt at skrue ned for turismen, når først man har skruet op.
Sommeren over har der været demonstrationer mod masseturisme.
Blandt andet i Barcelona, hvor turister blev skudt med vandpistoler af frustrerede demonstranter.
»Turister, tag hjem,« lød budskabet.
Mange indbyggere i den catalanske millionby havde fået nok af de millioner af gæster, der hvert år besøger Barcelona.
Nu vil den danske regering sikre en øget omsætning fra turisme med en ny strategi.
Spørgsmålet er, om der er grund til at frygte catalanske tilstande.