Kolonihaver i Holstebro må selv klare fremtidens oversvømmelser – ingen hjælp fra kommunen
Knap 80 kolonihaveejere i Holstebro har som nogle af de første i landet fået besked på, at de selv klare fremtidens oversvømmelser. Kommunens kommende klimaprojekt har primært fokus på centrale områder og beboelsesejendomme.
»Det er helt vildt, og det er træls. Holstebro Kommunes nye klimaplan lægger op til, at vi fremover skal beskytte os selv.«
Kurt Thrue er formand for de 55 ejere af kolonihaver i Havekolonien Storåen, der ligger midt i Holstebro. Han reagerer ovenpå kommunens præsentation af kommunens nye ”opdaterede klimaprojekt” – hvor Holstebro efter otte års diskussion og kamp om, hvordan man skal sikre byen mod fremtidens stigende vandmasser, nu er kommet med en ny plan.