Sara holdt ud, fordi hun vidste, det skulle være de to. For Kasper tog det flere brud, flere år og flere kvinder at blive helt sikker
Sara Cecilie Andersen og Kasper Berndt Bjørnskov blev første gang kærester efter en forfest i gymnasiet. Men Kasper knuste hendes hjerte og var sammen med andre kvinder, før han kunne se det liv, som Sara hele tiden havde vidst, de skulle have sammen.
Kort efter det, hun i sin dagbog kaldte »en dag, jeg ikke vil mindes«, drømte Sara igen, at ingen ville have hende. I drømmen stod hun i et rum fuld af mennesker, der ikke så hende, og da hun vågnede, græd hun.