Fortsæt til indhold
Indland

Du skal kunne mærke, hvad ordet "tak" kan gøre for krop, hjerne og sjæl

Ole Henriksen har ikke bare danset gennem hele sit liv. Det har været op ad bakke og fyldt med modstand fra folk, der ikke helt kunne se lyset i den unge og smilende danske mand. Men han ville, og han kunne. I dag har han meget at være taknemmelig over, og han kommer også med en opfordring til sine landsmænd: Bliv bedre til at sige tak.

»Ole, jeg har aldrig sovet så godt i mit liv.«

Den 92-årige fru Henriksen, som hendes søn kalder hende, var godt tilfreds den morgen. Ikke bare var samme søn flyttet tættere på hende i Nibe ved at købe en lejlighed i København – ud over den, han har på Wilshire Boulevard i Los Angeles – han havde også indrettet et komfortabelt gæsteværelse med en Hästens-seng.

Hun var den første til at sove i den nye seng. Snorksove.

»Jeg køber en til dig, mor,« svarede sønnen.

»Nej da, hvad nu, hvis jeg dør i morgen,« protesterede hun.