Fortsæt til indhold
Indland

Lavere fart på vejene kan nu aflæses direkte i antallet af dødsulykker

De høje priser på benzin og el som følge af krigen i Ukraine har skubbet på en mindre revolution på de danske veje. 1.000 bilister svarer i en rundspørge på, hvorfor de er begyndt at køre langsommere.

De danske bilister fortsætter med at lette foden fra speederen.

Gennemsnitsfarten på de danske veje – både landeveje og motorveje – rasler ned, og det har gjort det mere sikkert at færdes i trafikken.

På forunderlig vis har krigen i Ukraine været med til at vende op og ned på den danske trafikkultur.