Prorektor kalder trusler mod forskere for »horrible«
Den hårde debat om forskning er blevet mere offentlig. Det har en bestemt årsag. Men hårdheden har altid været der, mener en prorektor med ansvar for forskning.
Lige siden den italienske filosof og fysiker Galilei for 400 år siden konstaterede, at Jorden slet ikke var universets centrum, har forskere måttet stå model til hårde og følelsesladede diskussioner, når de fremlagde deres forskningsresultater.
Men især én teknologisk udvikling har skærpet presset på forskerne. Og medvirket til, at forskere i stribevis kan berette om dødstrusler, skældsord og usaglige angreb på deres forskning og viden. Episoder, der også har ført til politianmeldelse.